Hestesøgning

Udstyrsmarked

Dine annoncer

Brugernavn:

Kodeord:

Gem
  • Glemt kodeord?
  • Opret brugernavn gratis!
  • 24-02-07 Göteborg Horse Show 07: Super dag for Linnea

    Af Peter Jensen, 24. februar 2007 kl. 23:33.
    Tip en ven | Link | Göteborg Horse Show 07 | Nyhedsarkiv

    Lørdagen har været en super dag for Linnea Ericsson, der blev sekser i Grand Prixen. I dagens speed-klasse blev Linnea syver. Kun seks red fejlfrit i dagens grand prix. Banebygger Leopoldo Palacios havde bygget en meget svær bane. Nok for svær, da 12 ud af de 41 starter ikke kom igennem banen. Men Linnea Ericsson og Pero-Z Hillock klarede det og var klar til at kæmpe om de 130.000 SEK i omspringningen sammen medde 5 andre fejlfrie. Linnea var anden rytter i omspringningen og vidste at hun var oppe imod bl.a. den regerende World Cup equipage Meridith Michaels-Beerbaum på Checkmate og derfor ville have svært ved at vinde. Linnea red derfor en hurtig, men alligevel rolig runde. Desværre rev Pero-Z Hillock på andet spring i kombinationen. Så de andre ryttere havde ikke svært ved at sætte den danske equipage på den sidste placering i omspringning. Anden pladsen gik til John Whitaker på Lacroix 9. Dagens Grand Prix var kun equipagens 4 start sammen, så flot klaret af Mr. Whitaker. Albert Zoer kæmpede med næb og klør for at tage 1. pladsen fra Meridith. Zoer red da også hurtigere end Meridith, men desværre tog Albert Zoer og Lincoln en bom. Banen idag var svær, nogle af rytterne mente, at den var for svær. En af de linier i banen der trak hårdt i hestene, var en lige strækning fra en stor oxer mod en 3 kombination. Afstanden til kombinationen var 19 m, afstanden lige i mellem 4 og 5 galopspring. Dette gav store problemer inde i kombinationen, hvor flere ryttere havde 2 galopspring mellem spring b og c, hvor der kun skulle være et galopspring! Før denne svære strækning er der sammensat 3 faste afstande. Så man må sige at sværhedsgraden var strammet hårdt op. Speciel når man tænker, at de fleste ryttere rider deres anden hest, da deres første valg skal gå World Cup finalen imorgen søndag. Thomas Velin sluttede med 2 bomme og en 18. plads. Egentlig så Thomas' tur på Godsend du Reverdy ret god og harmonisk ud. Men det var ikke rigtig deres dag, så de bomme der på en god dag bliver liggende, faldt ned idag. Tina Lunds tur endte efter en tur i den svære linie ind i 3 kombinationen, hvor Tina fik et stop, da Andante slet ikke nåede frem til spring nr. c i kombinationen. Tina valgte at trække sig efter den oplevelse. I morgen eftermiddag rides den anden sidste World Cup kval. inden Finalen i Las Vegas. De 3 danske ryttere i Göteborg rider med her. Tina Lund starter som nr. 8 på Zamiro. Thomas Velin og Linnea Ericsson starter lige efter hinanden som nr. 12 og 13. Thomas starter Godsend du Reverdy og Linnea Jolly Royal C. Foto: Linnea Ericsson.

    Kommentar

    Du skal være logget ind for at kommentere nyheder.
    Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »