A
n
n
o
n
c
e
Forside Nyheder Køb hest Sælg hest Salgsforum Billeder Hot or not? Chart

17-08-07 Artikel: Sæt farten ned når du nærmer dig heste i trafikken

Af Rasmus Kaae, 17. august 2007 kl. 13:00.
Tip en ven | Link | Artikel | Nyhedsarkiv

Alle vi bilister kender en farlig situation når vi ser den, det kan være en gruppe af cyklister på en smal vej, et barn på cykel, en person der går tur med sin hund, en gruppe kondiløbere, osv.

I de fleste situationer er der tale om at man skal passere andre mennesker og som bilist er det ofte nok blot at se efter tegn fra personen der indikerer at vedkommende har set bilen der kommer på vejen.

Personligt er jeg både rytter og bilist. Jeg har haft bil i snart 10 år og har reddet i mere end 15 år og har bl.a. erfaring med ridning af unge og urutinerede heste i trafikken. I min barndom havde mine forældre en rideskole ved Hadsten og jeg blev derfor interesseret i ridesporten og har været aktiv konkurrencerytter ligesiden. Som voksen har jeg forsat interessen og har udvidet mit hestevirke til også at omfatte en webportal, www.hestebasen.com, med køb/salg af heste og ponyer samt nyheder og artikler fra ridesporten.

I den følgende tekst beskriver jeg et fiktivt, men realistisk, scenarie med en bil og en hest der skal passere hinanden i trafikken. Scenariet beskrives både fra bilistens synsvinkel og fra rytterens synsvinkel.

Pludselig springer hesten ud

En bilist kommer kørende hen ad en stille vej i det landlige. Solen skinner, vinduerne er rullet ned og musikken er måske skruet lidt for højt op. På vejen møder bilisten en rytter der ligeledes er ude og nyde det dejlige sommervejr. Inden hesten passeres tjekker bilisten at han ikke kører for stærkt - 50 km/t - ligesom vejskiltet foreskriver. Bilisten kommer tættere på hesten og får øjenkontakt med rytteren der rider i rabatten og trækker efterfølgende bilen et par centimeter ud i vejkanten for at gøre plads til de begge kan være der. I det bilen er ud for hesten retter bilisten atter fokus ud i horisonten for at holde øje med den øvrige trafik.

Pludselig springer hesten ud foran bilen og bilisten er nødt til at foretage en nødopbremsning og krænge bilen ud i rabatten. Rytteren forsøger at få sin hest under kontrol og bringe den forbi bilen uden hverken bil eller hest kommer til skade. En farlig situation, bilisten tænker at det var da helt skørt at en rytter vil tage en så urutineret hest med ud på vejene. Han ryster på hovedet og gestikulerer måske sin holdning til rytteren via håndtegn inden han kører videre.

Bilen sætter ikke farten ned

En rytter kommer ridende med sin hest hen ad en stille vej i det landlige. Det har været en lang tur, vejret har været godt så de to har reddet sig en tur på et par timer. På vej hjem mod stalden hvor de har reddet så mange gange før møder de enlig bil. Bilen kører midt på vejen der lige akurat er bred nok til at to personbiler kan passere hinanden uden at nogen af dem skal i rabatten. Rytteren kigger op og får øjenkontakt med bilisten, de har set hinanden. I takt med at bilen kommer nærmere undrer rytteren sig over at bilen ikke sætter farten ned, da der ikke er megen plads til for hverken rytter eller bil at undvige hvis noget går galt.

I det bilen kommer helt tæt på hesten trækker bilen ud i rabatten og der sprøjter grus og sand op fra dækkende så det giver en høj lyd. Hesten, der er et flugtdyr af natur, bliver overrasket over den pludselige lyd og springer til side og forsøger at løbe væk fra farren. Rytteren er heldigvis rutineret og får ro på hesten inden den løber væk og beroliger den til at passere bilen mens hun ryster på hovedet og gestikulerer måske sin holdning til bilisten via håndtegn og ukvemsord inden de rider de sidste hundrede meter til stalden.

Råd om kørsel i nærheden af heste

De to beskrivelser af køreturen og rideturen på vejen viser at både bilisten og rytteren er aktpågivende og forsøger på bedste vis at passere den anden trafikant. Hverken rytter eller bilist gør noget der er decideret forkert eller ulovligt, men hvordan kan man så undgå sådanne situationer?

  1. Hold øje med signaler. For bilistens vedkommende er det naturligvis nødvendigt at fokusere på farrer i trafikken og holde øje med eventuelle signaler fra de øvrige trafikanter.
  2. Sænk farten. Møder man en hest på en smal vej bør man sænke farten og køre frem mod hesten.
  3. Træk ud i god tid. Hvis man trækker ud i rabatten for at passere hesten skal det gøres i god tid, dvs. så langt væk at det ikke kommer som en overraskelse for hesten. De pludselige lyde får mange heste til at gå i panik og løbe væk fra farren.
  4. Vent med at sætte farten. Når hesten er passeret skal man vente et par meter med at sætte farten op til normal hastighed, da lyden af en pludselig opgasning kan få hesten til at gå i panik.

Læs mere på www.hestebasen.com/tema/Artikler.html

Prøv også ...

  • Indryk hest eller pony
  • Indryk rideudstyr, foder, m.m.
  • Annoncer på Hestebasen.com
  • Indsend billeder
  • Mest læste

  • Anky vinder guldet
  • Küren med danske øjne
  • Så er det snart kür tid
  • Norske Tony Andre Hansen vinder kvalifikationen til spring finalen
  • Så er springningen godt igang
  • Norsk bronze
  • Skud mod hest i Gimlinge
  • Flere nyheder

  • Norsk bronze
  • Så er springningen godt igang
  • Drømmen lever videre for Nathalie og Andreas
  • Clearwater var færdig
  • Så har vi tiderne for lørdagens GP Special
  • Så er springningen startet
  • OL-bronze til Danmark!
  • Nathalie er klar
  • Silver Ray i bedring
  • Interview med Anne van Olst forud for OL
  • Annoncer



    Reference

    Annonce reference:



    Login

    Brugernavn:

    Kodeord:

    Gem
    Glemt kodeord?
    Få et HesteBasen login

    Søgning

    Søgeord:



    Annoncer















    Betal med



    Annoncering på Hestebasen.com - Copyright (C) 2003-2008 Hestebasen.com
    Webdesign, drift og vedligehold: 3kings.dk
    Siden blev lavet på 0,805142 ms.