Hestesøgning

Udstyrsmarked

Dine annoncer

Brugernavn:

Kodeord:

Gem
  • Glemt kodeord?
  • Opret brugernavn gratis!
  • 01-09-07 Spring: 5 gange fejlfri DM-runde til Lund

    Af Kaae, 1. september 2007 kl. 06:24.
    Tip en ven | Link | Spring | Nyhedsarkiv

    Anden afdeling af DM i ridebanespringning for seniorer blev redet fredag aften på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg.

    Af de 33 ekvipager der var kvalificeret til start i anden runde af DM, blev det til 7 fejlfrie runder. Af disse stod der Lund på de fem, i det den forsvarende mester Tina Lund og søsteren Charlotte Lund red fejlfrit på begge deres heste. Jesper Lund Kristensen stod for den femte fejlfri Lund-runde og kvalificerede sig dermed til omspringningen sammen med Torben Frandsen på Alcamo Vogt og Thomas Sandgaard på Luigi der også var fejlfrit.

    Hovedspringningen var derimod en våd omgang for Betina Kyhl-Hansen der ufrivilligt måtte forlade sadlen og i en strakt salto landede på ryggen i vandgraven, da hendes eller velspringende hest Domingo Vibeholm standsede foran vandgraven. Heldigvis kom Betina ikke til skade ved faldet.

    Tina Lund og den Danske Varmblods hoppe Zamiro viste igen at formen er helt i top og red en flot fejlfri omspringning i tiden 39,12. En flot tid hun selv kom tættest på at slå, da hun i tiden 40,37 red endnu en fejlfri runde på hendes anden Danske Varmblods hoppe Chiquitta. Med et smil på læben, kan man vel sige at omspringningen blev en rigtig hopperunde, i det fem af de syv heste i omspringningen var hopper.

    Nummer 3 blev Jesper Lund Kristensen der med en fejlfri runde på hoppen Amazing Éspria, henviste Charlotte Lund og den Danske Varmblods hoppe Misbehaven til fjerde pladsen - kun 2 hundrededele sekunder skilte de to.

    Det er kun tilladt at ride én hest i tredje runde og de to Lund søstre og Thomas Sandgaard må derfor vælge i mellem de to kvalificerede heste, de hver især har. Tina Lund har valgt Zamiro der indtil nu har hjulpet hende til to sejre og Charlotte Lund har valgt Rosina Mosebo, mens Thomas Sandgaard har valgt at ride Luigi.

    Sidste afdeling af DM i ridebanespringning rides på søndag. Arrangementet byder desuden på Dansk Varmblod Eliteskue med kåring af årets hopper og føl. Billetter til lørdag og søndag kan købes ved indgangen.

    Kommentar

    Du skal være logget ind for at kommentere nyheder.
    Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »