Stillingen fra de indledende runder holdt også efter den endelige finalerunde søndag eftermiddag på Broholm Slot.
Efter den 3. runde i DM i dressur for juniorer kunne Anna Kasprzak tage guldmedaljen om halsen som dansk mester i dressur for juniorer 2007. Anna Kasprzak har været suverænt den bedste ekvipage ved juniormesterskabet og har således vundet alle 3 afdelinger af mesterskabet. Sidste prøvelse var FEI Junior Kür hvor ekvipagen brillierede med en point score på hele 76,4% - næsten 6% bedre end nummer to.
Resultat DM for juniorer
- Anna Kasprzak, Blue Hors Future Cup
- Louise Mølby, Nivea Stauslykke
- Michelle Dahl Andersen, Mosegårds Rico
- Anne K Elkjær-Holm, Durban Marielyst
- Camilla Blicher, Flying Diamond
Også hos ungrytterne holdt placeringsrækkefølgen efter de første 2 afdelinger helt frem til finalen. Det betyder at Anne Bendix og Capuccino D vandt mesterskabstitlen foran Annemette Summers Mortensen og Mitchell Imhoff. Begge ekvipager har gennem hele mesterskabet reddet tæt op med hinanden og i finalen var det blot 1,4% der skilte dem ad.
Resultat DM for ungryttere
- Anne Bendix, Cappucino D
- Annemette S Mortensen, Mitchell Imhoff
- Sofie Jeppesen, Robin
- Thit Vestergaard-Jensen, Blue Hors Hertug
- Bettina Pedersen, Bøgelunds Romeo
|