
Europamesterskabet i dressur for hold blev sidste weekend afgjort i Torino og det svenske hold kunne efterfølgende tage hjem med flotte bronzemedaljer og en OL kvalifikation i bagagen.
Ved JBK Horseshows Odense får det danske publikum nu mulighed for at se to af de svenske EM-bronzevindere fra Torino. Det er x-danskeren Per Sandgaard og verdensranglistens nr. 6, Jan Brink der har meldt deres ankomst til stævnet.
Sidst nævne er også en af hovedpersonerne ved arrangementets underholdende og lærerige fredags aftenshow, der rumme ikke mindre end 4 af dressurens verdensstjerner - 2 på hver sin side af dommerbordet.
JBK Horseshows Odense byder publikum indenfor til en "Hippologisk aften” hvor Jan Brink i selskab med den danske verdensstjerne Andreas Helgstrand og den meget anerkendte, netop pensionerede internationale overdommer Eric Lette, vil give publikum et indblik i dressursporten. Hvordan bedømmes en f.eks. god piaff eller passage af dommerne og hvad gør rytterne for at opnå en god stabil karakter. Hvornår vælger en toprytter at satse med risiko for at tabe det hele. Konferencier for aftenen er den danske internationale overdommer Leif Tørnblad, der bl.a. skal dømme ved det kommende OL.
For nogle er dressuren fascinerende heste og ryttere der udfører rytmiske krummelurer på banen for efterfølgende at få tildelt en stak points. For dem giver denne aften et sjældent og underholdende indblik i sporten. Men der vil også være brugbare tips til den rutinerede rytter.
Læs mere om de 4 verdensstjerner og arrangementet på hjemmesiden www.jbkhorseshow.dk
|
Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »