
JBK Horseshows Odense lægger op til en oplevelse af de helt store sidst i november måned.
Foruden World Cup i dressur byder stævnet også på international springning og det er netop i den forbindelse, at en af de helt store navne har meldt sin ankomst. Det er den tyske springrytter Christian Ahlmann der på det seneste har rangeret i toppen af verdensranglisten.
At Christian Ahlmann er en erfaren herre, vidner bl.a. fire Europæiske Guldmedaljer og en Olympisk Bronze medalje om. Han har startet Nations Cup og World Cup mere end 20 gange og har hele 9 sejre i Nations Cup. Sammen med hesten Cöster har han redet to World Cup Finaler i henholdsvis 2003 & 2007 og ekvipagen blev placeret som nr. 13 på verdensranglistens bedste rytter/hest kombination i 2006. Den 33-årige rytter, der har racerkøreren Michael Schumacher som forbillede, rangerer i øjeblikket, som nummer 3 på den internationale verdensrangliste.
Foruden Christian Ahlmann har også springrytteren Rolf-Göran Bengtsson valgt at lægge vejen forbi JBK Horseshows Odense. Rolf-Göran har igennem de sidste 10 år hyppigt befundet sig i verdensranglistens top-ti. I øjeblikket rangerer den sympatiske svensker lidt uvant, som nr. 18 på verdensranglisten.
Traditionelt har JBK Horseshows formået at afholde nogle CSI 2- og 3 stjernede stævner af høj sportslig klasse og stævnet i Odense ser ikke ud til at blive nogen undtagelse. Rytterne har altid befundet sig godt til JBK stævnerne og de eminente tilskuere forhold i Odense Congress Center og det fakta at der i springningen er sat en bil fra KIA Motors på højkant - lægger op til forrygende internationalt springning.
Har du fået lyst til at opleve nogle af verdens bedste springryttere, bør du straks bestille din billet på BilltNet.dk. Forhåndsinteressen for stævnet har nemlig været stor og mens der kan meldes udsolgt til søndagens konkurrencer vidner efterspørgslen på billetter til lørdagen om en dag, der også snart kan meldes udsolgt. Bedre ser det ud med billetter til torsdag og fredag, der også byder på dressur og springning i verdensklasse.
|
Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »