Fredagaften gik tæppet for dette års første gallashow under hingstekåringen i Herning.
Aftenens show stod i filmens tegn og blev indledt med en James Bond sekvens hvor Michael Carøe ankom i bedste James Bond-stil. Gennem hele showet gik fra de "gode gamle dage" med Star-reklamer og Olsen Banden og helt frem til nutiden med trylleshow og Harry Potter.
Alle elementerne for et perfekt show var på plads: De flotte hingste, de dygtige ryttere og de flotte show-indslag. Alligevel var det som om der manglede et eller andet. En del småting kiksede - ridser i CD'er, special-effekter der ikke virkede, springheste der var tydelig trykket af de larmende og uvante omgivelser i show-arenaen, m.m.
Slutningen på showet var en pas de deux med verdensmesteren og vice-verdensmesteren - nemlig en pas de deux med hollandske Anky van Grunsven og vores egen Andreas Helgstrand. Af uransaglige årsager udeblev en forventet stående applaus til de to og aftenen sluttede en smule tomt.
Af positive ting kan første del af showet fremhæves - og specielt de flotte ridt af ponyerne i et særlig Shrek-kostume yderligere fandt vi Morten Kork indslaget, med de mange ponyer efterfulgt af deres ejere på slap line, yderst underholdende. Devils Horsemen og Pignon leverede solide indslag med et snært af dejavu fra tidligere.
Lad os håbe at de sidste nerver bliver afklaret til lørdagens gallashow.
Se fotos fra hele hingstekåringen i Hestebasen.com's fotoarkiv.