Mens andre atleter udelukkende behøver at koncentrere sig om deres egen fysiske form og mentale indstilling, er 30-årige Andreas Helgstrand afhængig af et firbenet pattedyr, hvis han vil vinde en OL-medalje.
”Ridning er verdens sværeste sport, for der er så meget, der kan gå ged i. Du og din hest skal være på toppen, og det hele skal lykkes. Du er ikke bedre end den hest, du har,” siger dressurrytteren, der til sommer deltager i OL for anden gang og tidligere har vundet både sølv og bronze ved VM.
”Du skal kende din hest 100 procent, og den skal kende dig 100 procent, så begge ved, hvordan man kommer ud af en dum situation. Man kan aldrig vide på forhånd, om hesten for eksempel bliver bange for en dum blomst, som står i det ene hjørne af banen. Eller hvad dommerne synes om lige præcis din hest,” siger Andreas Helgstrand.
Han har endnu ikke har afgjort, hvilken af sine tre dressurheste han tager med til OL, som for hestesportens vedkommende afholdes i Hongkong på grund af Kinas strikse karantæneregler.
”Den, jeg vælger, skal kunne klare ekstrem varme, men det er svært at forberede sig på hjemmefra,” siger Andreas Helgstrand, som både har hest, hø, og hestepassere med fra Danmark.
”Til stævner bruger jeg eller hestepasserne mest mulig tid sammen med hesten, så den føler sig tryg og tilpas,” siger Andreas Helgstrand, som dyrker en sport, hvor OL ikke er det største.
”Det var en stor oplevelse at være med til OL i Athen. I OL-byen blev jegpludselig meget dansk og interesseret i andre sportsgrene end min egen, og det var vildt spændende at følge de andre danskere,” siger Andreas Helgstrand, der blev individuelt nummer ni i Athen.
”Men i ridesport er vi vant til langt større og flottere stævner. Når vi holder VM, kan der nemt være 50.000 tilskuere,” siger Andreas Helgstrand, som er glad for, han valgte en sport, hvor han kun kan laste sig selv, hvis det går galt.
”Jeg er bestemt ingen holdspiller. Da jeg spillede fodbold, blev jeg irriteret, når de andre ikke gjorde det godt nok. Nu kan jeg kun bebrejde mig selv, hvis det går dårligt,” siger Andreas Helgstrand, der har redet, siden han var otte år, og ved siden af sporten har uddannet sig til berider.
Kilde: DIF/OL-STUDIET