Den kun 22-årige Andreas Schou vandt en flot sejr i dagens DM finale på Vilhelmsborg ved Århus.
Efter to indledende kvalifikationsrunder og 2 hovedrunder blev årets danskemester i springing for seniorer fundet: Andreas Schou og den 9-årige avlshingst Chicago.
Merethe Jensen og Caldarina havde vist sit talent med to flotte 4. pladser i de indledende runder og red sig til en overbevisende sølvmedalje. Merethe har tidligere været danmarksmester og deltaget ved de olympiskelege i Barcelona i 1992 hvor det blev til en individuel 8. plads.
Kampen om bronzemedaljerne stod mellem sidste års sølvvinder - Michael Aabo og Torben Frandsen. Det blev sidstnævnte der vandt duellen og Torben Frandsen fra Tørring kunne modtage bronzemedaljen sammen med sin kun 8-årige Anton van Het Gonnehof. Torben og Anton har kun dannet par siden april 2008.
Sidste års sølvvinder, Michael Aabo, måtte tage til takke med 4. pladsen på hesten Miss Magic der desværre rev aller sidste bom i anden runde.
Hestebasen.com var flot repræsenteret til stævnet og havde sit flotte sponsorspring fra Dansk-Spring-Design på banen. Springet var placeret i én af de sværeste vendinger i anden runde - og volte stor besvær for mange ryttere.
Vi vil i løbet af mandagen lægge de mange flotte fotos fra DM samt 6 og 7 års DSA finalerne på nettet.
Se den endelige resultatliste fra DM for seniorer her.