I sidste uge blev det besluttet at ændre loven om hestehold så der nu ikke er samme hårde krav om staldhøjde i alle typer stalde.
Med den seneste ændring til loven om hestehold er der nu ikke lovkrav om en loftshøjde på 260 cm i stalde udelukkende til ponyer og mindre heste. Mindre heste er ifølge loven heste under 165 cm i stang.
Den nye lov foreskriver følgende loftshøjder i staldene:
Stalde med heste under 135 cm – loftshøjde på 210 cm over strøelse.
Stalde med heste under 155 cm – loftshøjde på 230 cm over strøelse.
Stalde med heste under 165 cm – loftshøjde på 240 cm over strøelse.
Stalde med heste over 165 cm – loftshøjde på 260 cm over strøelse.
Læs mere om lovændringen på RetsInformation.dk ved at klikke her
Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »