Danish Christmas Show starter den tirsdag 9/12 og løber frem til søndag den 14/12 - allerede inden stævnestart har arrangørerne været nødt til at tilpasse tidsplanen og faciliteterne.
Hele 2.262 starter har Danish Christmas Show fået til årets sidste landsstævne i springning, der bliver afholdt på Vilhelmsborg. Stævnet byder på alt fra LA-ponyspring til Grand Prix (140 cm) for heste.
Allerede inden stævnestart har de mange tilmeldinger gjort det nødvendigt for arrangørerne at tilpasse faciliteter og tidsplan. Kort efter åbning for tilmelding blev der udsolgt for VIP-borde og en hurtig ommøblering af stævnepladsen gjorde det muligt for endnu flere af få de eftertragtede VIP-borde.
Tidsplanen er yderligere blevet tilpasset så stævnet kan rumme den enorme mængde tilmeldinger. Ulempen ved den nye tidsplan er nu, at de mange tilmeldte ikke kan vide sig sikker på om deres stævneplanlægning længere holder. Har man f.eks. tilmeldt en unghest i youngster klasserne torsdag skal man være opmærksom på at de er flyttet til onsdag aften - hvilket i visse tilfælde kan betyde at de unge heste skal starte kl. 7 om morgenen og kl. 21 om aftenen.
Inden tilmeldingsfristen har arrangørerne sat en maksimum grænse for antal tilmeldte på 800 - en grænse der næsten er overskredet med 300 %. Hvis arrangørerne ville overholde grænsen skulle stævnet allerede stoppe torsdag eftermiddag - da de første konkurrencedage alene har mere end 1.000 starter.
Links
Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »