Sportsrideklubben Aalborg oplyser at karantænen på ridecenteret Finstrupgård er ophævet den 21 november.
I starten af november måned kunne hestebasen.com berette at Sportsrideklubben Aalborg (SAO) var sat i karantæne på grund af den smitsomme sygdom kværke. Formanden forklarede hvordan stedets pensionærer og besøgende var nødt til at overholde de forholdsregler der blev sat op i karensperioden.
Som følge af sygdommen i stalden var SAO nødt til at aflyse det årlige landsstævne på Finstrupgård i springning med åbent Jysk Mesterskab. Nu er klubben tilbage igen - og den 21. november 2008 blev karantænen ophævet.
Kværke er en smitsom sygdom der skyldes en bakteriel infektion med streptokokker. Fra hesten er blevet smittet til sygdommen går i udbrud går der 6-12 dage.
Links
Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »