Hestenyheder

Hestesøgning

Udstyrsmarked

Dine annoncer

Brugernavn:

Kodeord:

Gem
  • Glemt kodeord?
  • Opret brugernavn gratis!
  • 12-12-08 Aktuelt: Friske hestekræfter på Vilhelmsborg

    Aktuelt: Friske hestekræfter på Vilhelmsborg

    Danish Christmas Show og det nationale hestesportscenter Vilhelmsborg danner i disse dage ramme om Equine America Youngster Cup for talentfulde 6 og 7 års springheste og deres ryttere.

     Af Rasmus Kaae, 12. december 2008 kl. 17:06.  Galleri | Send artikel | Print artikel

    Vinder af anden kvalifikationsrunde for 7 års - Simon Yde og Lacosta / Ridehesten.com


    Tina Lund deltog også i Equine America Youngster Cup / Ridehesten.com



    Danish Christmas Show og det nationale hestesportscenter Vilhelmsborg danner i disse dage ramme om Equine America Youngster Cup for talentfulde 6 og 7 års springheste og deres ryttere.

    Onsdag eftermiddag red 7 års hestene første kvalifikation på en 130 cm bane designet af stævnets banebygger Erling Simonsen. Hurtigst på banen var Jennifer Fogh Pedersen og Nocage de la Persrelle fra Hjørring Rideklub. Senere på aftenen red 6 års hestene deres første kvalifikation på en 120 cm bane. Her var Thomas Dresler og Parnassus Z fra Holte Rideklub hurtigst på banen.

    Fredag formiddag og eftermiddag skulle unghestene ud i anden kvalifikationsrunde med højere spring og sværere bane. 6 års hestene sprang 125 cm mens 7 års hestene sprang 135 cm. Hurtigst blandt 6 års hestene i anden kvalifikation blev Ulrik Kjær og Aagaardens Elina startende for den lokale rideklub, Aarhus Rideklub. Hos 7 års hestene var det Simon Yde og Lacosta fra Tobøl Rideklub der var kom hurtigst igennem banen.

    De bedst placerede heste og ryttere fra de indledende runder rider om en af de 40 finalepladser i hver årgang. Finalerne afvikles lørdag kl. 16.50 for 7 års hestene og søndag kl. 16.10 for 6 års hestene.

    Udover ungheste klasser kan Danish Christmas Show byde på MA springning for pony startende lørdag morgen kl. 8, MA springning for hest kl. 12.40 og endelig Grand Prix 150 cm og Duel springning lørdag aften.

    Læs mere om stævnet på hjemmesiden www.danishderby.dk

    Share |


    Kommentar

    Du skal være logget ind for at kommentere nyheder.
    Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »