Vi på hestebasen har samlet en række af årets højdepunkter i en artikel, læs mere og genoplev de store øjeblikke.
Januar
Allerede fra starten af året gik rygterne omkring de forestående Olympiske Lege i Beijing. I et interview til Danmarks Radio udtalte Andreas Helgstrand at han og Blue Hors Martiné ville gå efter guldet ved sommerens dressurkonkurrencer under OL.
Februar
I starten af februar afholdt JBK Horse Shows internaional springning med eliteauktion. JBK Horseshows Lørdag aften blev der sat en flot kollektion af springheste under hammeren, deriblandt ungheste som vi med stor sandsynlighed kommer til at se i toppen af sporten i fremtiden.
Marts
Dette års hingstekåring og Hest & Rytter messe i Herning tiltrak hele 53.135 gæster fra ind- og udland. Hestebasen.com mødte mange af de besøgende på standen i hal L, hvor det var muligt at få en snak med redaktionen og se spændende produktnyheder.
April
Hestebasen.com arbejder løbende med at gøre det lettere for vore brugere og annoncører. I april gjorde vi det lettere for webshop-ejere og andre banner-annoncører at indrykke banner-annoncer på portalen. Som den første heste-portal tilbyder hestebasen.com hele 3 unikke prismodeller for banner-annoncerne: Betal per klik, betal per visning eller betal per periode.
Maj
I maj måned bragte vi et indslag om den engelske organisation World Horse Welfare (WHW) der har startet en kampagne for at stramme den britiske lovgivning og forbyde slagtetransporter. Hvert år bliver ca. 100.000 heste transporteret uhensigtsmæssigt tværs gennem Europa på vej til slagterier. Heste transporteres dagligt i overlastede lastbiler i temperaturer der overstiger 40 grader og i visse situationer når helt ned på -30 grader.
Juni
Landstræner Rudolf Zeilinger sagde inden sidste afdeling af DM i juni, at vi var vidne til et sensationelt comeback for Blue Hors Don Schufro. Zeilinger understregede det høje sportslige niveau ved dette års DM . En kvalitet i ridningen der alt i alt lover godt for de danske medaljechancer ved OL i Hongkong. Han ønskede ikke at nævne navne, men understregede at flere af rytterne til OL-holdet er givet på forhånd. Vinder af mesterskabet blev Andreas Helgstrand efterfulgt af Nathalie zu Sayn Wittgenstein og Anne van Olst.
Juli
Fjerde danske Nations Cup spring sejr i denne sæson, kom i hus ved Falsterbo Horseshow i juli måned. Sidste år henviste amerikanerne de danske ryttere til en anden plads. I år blev pladserne byttet om. Det danske springhold bestod af rytterne Tina Lund, Charlotte Lund, Linnea Ericsson og Thomas Velin.
August
Efter en spændene dressur finale, med dramatik og virkelige gode ridt, vinder Anky van Grunsven på Salinero (som sidste rytter) OL guldet i dressur. Anky red et svært svært kür program og selvom det ikke altid så nemt ud for Anky, var det en fortjent sejr.
September
Den kun 22-årige Andreas Schou vandt en flot sejr DM finalen på Vilhelmsborg ved Århus. Efter to indledende kvalifikationsrunder og 2 hovedrunder blev årets danskemester i springing for seniorer fundet: Andreas Schou og den 9-årige avlshingst Chicago.
Oktober
I oktober bød JBK Horse Shows igen til stort internationalt stævne, denne gang et World Cup stævne i dressur med springning på højt plan. Samtidig introducerede hestebasen.com med stor succes den helt nye hjemmesideservice. Med hjemmeside servicen kan du, din stald eller din rideklub få en flot hjemmeside i løbet af meget kort tid.
November
Joachim Christian Thomsen og Mikado vandt i november måned det individuelle nordiske mesterskab i dressur for seniorer på Vilhelmsborg ved Århus. Guldmedaljen blev vundet med en pointscore på 74,20 % - og et par af dommerne var helt oppe på 79 %.
December
Året sluttede med Danish Christmas Show, som var årets største og sidste landsstævne i springning. Tirsdag til søndag aften var der være springning i høj klasse på det nationale hestesportscenter, Vilhelmsborg, ved Århus.
Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »