Andreas og Christian Schou sprang for nylig ud i det storslåede projekt Schou & Skouboe, men hvem står egentlig bag den nye konstellation.
I disse dage er Andreas og Christian Schou to af ridesportens helt store navne. Sammen med familien Skouboe har de for nylig oprettet selskabet Schou & Skouboe der for tiden er ved at opføre nyt etablissement til konkurrenceheste, avlshingste, ungheste og føl. I sommers vandt Andreas DM og de to brødre har redet for dannebrog ved mange internationale mesterskaber og Nations Cups m.m. Ved Danish International Sales, en auktionsevent, formidlede de i alt 15 rideheste og 5 føl til en samlet sum af 4,7 millioner. Udover hestevirksomhed driver familien Schou én af Danmarks største grossister indenfor indendørs og udendørs produkter til bolig, have og fritid. Firmaet beskæftiger mere end 140 medarbejdere og har kunder i Norge, Sverige, Tyskland, Færøerne, Island og Grønland.
Den anden halvdel af Schou & Skouboe er familien Skouboe som i 2001 solgte LM Glasfiber og indkasserede hele 2,1 mia. kr. LM Glasfiber er en verdens førende fabrik indenfor produktion af vindmøllevinger lavet af glasfiber. Efter salget af fabrikken købte familien sin egen ø, Fænø, der ligger i Lillebælt. Udover Fænø gods er familien i besiddelse af det skotske gods Glenfeshie samt et mindre slot på Mallorca i Spanien. En fortælling bekræftet af Flemming Skouboe går på at han en dag sad og bladrede i et bilmagasin for at fine en ny bil. Biltesten konkluderede at BMW Z8, Porsche Turbo og en Ferrari 360 Medona alle var lige gode - så købte han én af hver. Tilbage i 2006 var Flemming Skouboe placeret som Danmarks 20. rigeste mand i 2008 var denne placering skiftet ud med en 39. plads med en beholdning på 2,0 mia. kr.
Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »