Thomas Velin red sig i top 5 ved World Cup kvalifikationen i Leipzig søndag aften.
I en pakket Leipziger Messe med 8.500 fans red danske Thomas Velin og hingsten Grim st. Clair (e. Laudanum XX) sig ind på en 5. plads i World Cup kvalifikationen. Klassen blev vundet af Jessica Kurten og Castle Forbes Libertina. Jessica har fået et stærkt comeback efter en dopingkarantæne fra Frankrig i 2008.
Thomas var langsomste ekvipage med to nul-runder. Efter klassen udtalte Thomas at han satsede på at ride fejlfrit og på den måde sikre sig en placering i toppen. Ved at placere Grim st. Clair perfekt foran alle forhindringerne red ekvipagen sig til topplaceringen 2 sekunder fra vindertiden.
Kvalifikationsrunderne giver vigtige World Cup point i kampen om finalepladserne i Las Vegas. Thomas og Grim st. Clair ligger pt. på en 6. plads i den vesteuropæiske liga.
Resultat (Top 5):
- Jessica Kurten (IRL), Castle Forbes Libertina
- Gerco Schröder (NED), Eurocommerce Pennsylvania
- Cian O'Connor (IRL), Rancorrado
- Albert Zoer (NED), Okidoki
- Thomas Velin (DEN), Grim. st. Clair
Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »