Hestesøgning

Udstyrsmarked

Dine annoncer

Brugernavn:

Kodeord:

Gem
  • Glemt kodeord?
  • Opret brugernavn gratis!
  • 23-03-09 Shows: Mød Alex fra Talent 2008 sammen med 17 hesteracer

    Shows: Mød Alex fra Talent 2008 sammen med 17 hesteracer

    Internet-portalen HingsteNet afholder for fjerde gang fælles hingstedag lørdag, den 4/4 2009 på Stald Tougaard, Ålborgvej 154, 8800 Viborg fra 10-16.

     Af Kaae, 23. marts 2009 kl. 13:03.  Galleri | Send artikel | Print artikel

    Hingsteshow 2009 / CR-Foto


    Hingsteshow 2009 / CR-Foto


    Hingsteshow 2009 / CR-Foto


    Hingsteshow 2009 / CR-Foto



    Internet-portalen HingsteNet afholder for fjerde gang fælles hingstedag lørdag, den 4/4 2009 på Stald Tougaard, Ålborgvej 154, 8800 Viborg fra 10-16.

    Hingstedagen er tænkt som et udstillingsvindue for den brede danske hesteavl, hvor både hesteinteresserede og andre kan kigge forbi.

    Der bliver også lejlighed til at se showindslag for enhver smag. Indslag med deltagende hingste, hvor flere har meldt sig til showklassen med bedste påhit. Traditionen tro er der hvert år Frieseropvisning på programmet og det kommer i år fra Tonny Landkveld i Farsø. Horsemanship er blevet en populær omgang med hestene og der kommer indslag fra Anne-Kirsten i Esbjerg.

    Sorraia racen, som ikke er særlig kendt her i Danmark endnu, bliver også præsenteret for publikum. Der menes kun at være ca. 200 heste af Sorraia-racen i hele verden og derfor er det en ekstra stor begivenhed at netop hingsten Temudo kommer fra Sjælland for at være med til hingsteshowet.

    Endnu en sjælden hesterace Tennessee Walker Horse med de 9 gangarter (andre heste har normalt kun 3) bliver der lejlighed til at få at se.

    En ny hesterace i Danmark som er begyndt at vinde frem er Barock Frieser Pinto og der kommer hele 2 fine eksemplarer fra Sønderjylland.

    Michael Jackson alias Alex som var i finalen ”Talent 2008” kommer og giver opvisning i løbet af eftermiddagen, men hvornår er en hemmelighed indtil videre.

    Sportspony hingsten Bonbon fra Tina Nissen i Havndal, som har opnået guld til kåring i februar 2009 kommer til hingstedagen i Viborg. Bonbon er den første DSP hingst i Danmark, som har fået guldmedalje ved kåring.

    En publikumsafstemning vil kåre dagens bedste hingst for hhv. bedste hest og pony, bedste spring samt bedste showindslag som alle 4 får en flot præmie. Der vil være fri entré og der kan købes forskellige lækkerier i cafeteriaet på stedet. Der vil være et hav af flotte gevinster på kataloget med bl.a. en gratis bedækning til hoppen med den flotte nye race herhjemme Boulonnais-hingsten Pequo, kommer fra Tina Gundersen i Padborg samt fine præmier af rideudstyr mv. vil bidrage til lidt ekstra spænding.

    Der er derfor lagt op til en fantastisk dag for hele familien, hvor hele 17 hesteracer sætter hinanden stævne i Viborg med dressur, spring, kørsel og visning for lange liner. Kom og få en begivenhedsrig heste lørdag den 4. april 2009 med flotte naturlige omgivelser med udsigt ud over Loldrup Sø.

    Share |


    Kommentar

    Du skal være logget ind for at kommentere nyheder.
    Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »