Hestesøgning

Udstyrsmarked

Dine annoncer

Brugernavn:

Kodeord:

Gem
  • Glemt kodeord?
  • Opret brugernavn gratis!
  • 20-05-09 Aktuelt: Sæson for kæmpestævner sat i gang

    Aktuelt: Sæson for kæmpestævner sat i gang

    Torsdag morgen starter udesæsonens første kæmpestævne i Morsø Rideklub på Mors.

     Af Kaae, 20. maj 2009 kl. 13:54.  Galleri | Send artikel | Print artikel

    Arkivfoto



    Torsdag morgen starter udesæsonens første kæmpestævne i Morsø Rideklub på Mors.

    Kæmpestævnet i Morsø Rideklub afholdes på trods af en ustadig vejrudsigt der byder på regn- og tordenbyger torsdag, enkelte byger fredag, mulighed for regn lørdag og stedvis lidt regn søndag. Stævnet afholdes som almindeligt C-stævne i både spring og dressur for heste og ponyer. Udover de almindelige klasser afholdes der også uofficielt DM for beriderelever med finaler lørdag. DM for beriderelever rides i MB2 (dressur) og LA (spring).

    Henover udesæsonen bliver der arrangeret en række kæmpestævner, C-stævner, der strækker sig over flere dage end almindelige weekend-stævner. Det første af slagsen afholdes i Morsø Rideklub fra Kristi Himmelfartsdag (torsdag) og frem til på søndag. Næste stævne af slagsen afholdes i Silkeborg Rideklub og kendes bedre under navnet Jysk Rideuge. I år afholdes en 10-års jubilæumsudgave af Jysk Rideuge i uge 29. I ugen efter Jysk Rideuge er det tid til et kæmpestævne på Sjælland - nemlig det nye Copenhagen Horse Show.

    Kæmpestævner er et spændende tiltag der er blevet mere og mere populære de seneste år. Udover at lægge vægt på det sportslige - sørger arrangørerne for rammer hvor de sociale relationer kan blive plejet. Ved stævnet i Morsø er der således arrangeret fodboldmesterskaber, rytterfest, grilltelt, m.m.

    Links




     

    Share |


    Kommentar

    Du skal være logget ind for at kommentere nyheder.
    Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »