Hestesøgning

Udstyrsmarked

Dine annoncer

Brugernavn:

Kodeord:

Gem
  • Glemt kodeord?
  • Opret brugernavn gratis!
  • 12-06-09 Spring: Tæt kamp i første afdeling af DM i ridebanespringning for seniorer

    Spring: Tæt kamp i første afdeling af DM i ridebanespringning for seniorer

    Tina Lund og Zamiro fører danmarksmesterskabet i ridebanespringning for seniorer efter første afdeling torsdag eftermiddag.

     Af Kaae, 12. juni 2009 kl. 08:38.  Galleri | Send artikel | Print artikel

    Tina Lund, Torben Frandsen og Linnea Ericsson / Ridehesten



    Tina Lund og Zamiro fører danmarksmesterskabet i ridebanespringning for seniorer efter første afdeling torsdag eftermiddag.

    Regn og blæst kunne ikke holde Tina Lund væk fra de vigtige point i første afsnit af gyseren om mesterskabstitlen i ridebanespringning. Tina Lund rider den 11 år gamle hoppe Zamiro efter A Khan Z avlet af Jens Trabjerg. Tina er regerende indendørsmester med Zamiro og sammen vandt de danmarksmesterskabet for seniorer i 2007 på Vilhelmsborg ved Århus. Foråret har været præget af en del ustabilitet, hvilket har resulteret i to styrt, senest ved det prestige fyldte Hamburg Spring Derby i maj måned.

    I torsdagens indledende runde så det i lang tid ud til at Linnea Ericsson og PGL Cronus ville sejre. Linnea måtte dog se sig slået af berider Torben Frandsen og Anton van het Gonnehof samt Tina Lund. Den regerende mester for seniorer Andreas Schou red den kun 8-årige hingst Uno's Safir til en fornem 4. plads.

    Knap 40 ryttere var på banen i Middelfart og kun 10 var i stand til at ride fejlfrit på banen. Mesterskaberne afvikles med to indledende runder samt en finalerunde. Ved de indledende runder kåres en vinder af runden og i finalen kåres en samlet vinder. Den samlede vinder er den rytter med højeste point sum sammenlagt fra de tre runder.

    Anden afdeling af mesterskabet afvikles fredag eftermiddag, ca. 13.30. Fredag aften afvikles første afdeling for både U18 og U21.

    Links

  • Middelfart Ridecenter
  • Danish Derby
  • Share |


    Kommentar

    Du skal være logget ind for at kommentere nyheder.
    Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »