Hestesøgning

Udstyrsmarked

Dine annoncer

Brugernavn:

Kodeord:

Gem
  • Glemt kodeord?
  • Opret brugernavn gratis!
  • 10-09-09 Spring: Ny struktur for landstrænere

    Spring: Ny struktur for landstrænere

    Dansk Ride Forbund udvider trænerstaben til dansk springsport så Christer Ericsson bliver assisterende landstræner for bruttogruppen af seniorryttere, mens Michael Aabo bliver assisterende landstræner for bruttogruppen af junior- og ungryttere med tiltrædelse den i oktober 2009.

     Af Kaae, 10. september 2009 kl. 08:27.  Galleri | Send artikel | Print artikel

    Foto: Michael Aabo over Hestebasen.com



    Dansk Ride Forbund udvider trænerstaben til dansk springsport så Christer Ericsson bliver assisterende landstræner for bruttogruppen af seniorryttere, mens Michael Aabo bliver assisterende landstræner for bruttogruppen af junior- og ungryttere med tiltrædelse den i oktober 2009.

    Udvidet trænerstab til danske springryttere
    Dansk springsport vil fremover blive trænet og udviklet af fire stærke trænerkapaciteter mod de nuværende to. Achaz von Buchwaldt og Lars Terkildsen bliver pr. 1. oktober 2009 flankeret af Christer Ericsson og Michael Aabo, som Dansk Ride Forbund har ansat til at styrke den danske springelite.

    Stærke kræfter til dansk springelite
    Det er to stærke kort, som den danske springsport får på hånden med udvidelsen af landsholdsteamet. Christer Ericsson har gennem mange år trænet topryttere fra hele Europa, mens Michael Aabo er professionel springrytter, der flere gange har været en del af det danske landshold.

    Dermed kommer trænerstaben til at se ud som følger:

  • Achaz von Buchwaldt, landstræner, seniorlandshold
  • Christer Ericsson, assisterende landstræner, bruttogruppen (seniorer)
  • Michael Aabo, assisterende landstræner, bruttogruppen (junior- og ungryttere)
  • Lars Terkildsen, assisterende landstræner, bruttogruppen (ponyryttere)

    Sportschef: Stærkt landstrænerteam
    ”Vi er utrolig glade for at få tilknyttet to så store kapaciteter som Christer Ericsson og Michael Aabo til dansk elitespringning. Det er et særdeles stærkt landstrænerteam, vi har fået opbygget, og vi glæder os alle til at komme i arbejdstøjet. Den næste måneds tid kommer til at gå med at fastlægge strategierne og planlægningen samt fastsætte kriterier for deltagelse i de forskellige ryttergrupper. Dette vil blive fremlagt i midten af oktober”, siger Jens-Erik Majlund, sportschef i Dansk Ride Forbund.

    Arbejdet med dansk springsport
    Landstrænerteamet har ansvaret for kommunikation, individuel træning, træningssamlinger og stævneplanlægning med deres respektive ryttergrupper. Derudover vil teamet i samarbejde med sportschefen, talentchefen og formanden for springudvalget i Dansk Ride Forbund udgøre ledergruppen for springning. Ledergruppen skal fastlægge både kortsigtede og langsigtede strategier for springning, planlægge og gennemføre fællestræningssamlinger for alle grupperne, udarbejde den overordnede stævneplanlægning samt koordinere mellem sporten og springudvalget.

    Kilde: DRF
  • Share |


    Kommentar

    Du skal være logget ind for at kommentere nyheder.
    Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »