Hestesøgning

Udstyrsmarked

Dine annoncer

Brugernavn:

Kodeord:

Gem
  • Glemt kodeord?
  • Opret brugernavn gratis!
  • 06-10-09 Shows: Vind billetter til JBK

    Shows: Vind billetter til JBK

    Team Danmark udlodder nu 2 x 2 billetter til JBK Horse Shows i anledning af deres 25 års jubilæum.

     Af Kaae, 6. oktober 2009 kl. 08:59.  Galleri | Send artikel | Print artikel

    Arkivfoto: Andreas Helgstrand ved OL


    Arkivfoto: Anne van Olst ved OL


    Arkivfoto: Nahtalie ved OL



    Team Danmark udlodder nu 2 x 2 billetter til JBK Horse Shows i anledning af deres 25 års jubilæum.

    I Team Danmarks interaktive jubilæumsmagasin ”Guld til Danmark” kan man finde svar på konkurrencespørgsmålet. I magasinet får man en unik mulighed for at gense tv-billederne af de største danske sportspræstationer, heriblandt Anne Grethe Törnblads VM-ridt fra 1986 og de danske OL-bronzevindere i dressur.

    For at vinde fribilletterne skal du svare på følgende spørgsmål: På hvilken side i Team Danmark interaktive jubilæumsmagasin Guld til Danmark medvirker Anne van Olst, Andreas Helgstrand og prinsesse Nathalie?

    Side 28-29 Side 162-163 Side 224-225

    Du skal sende dit bud på det rigtige svar til akg@teamdanmark.dk senest den 13.10.2009 - så deltager du i lodtrækningen om 2 x 2 fribilletter. Konkurrencen er lavet i samarbejde med www.sporteventdenmark.com

    Genoplev de største danske dressurøjeblikke fra de sidste 25 år I jubilæumsmagasinet Guld til Danmark får man en unik mulighed for at gense tv-billederne af Anne Grethe Törnblad og Marzog, da de i 1986 vandt VM-guld på Marzog. Hør også hvad OL-bronzemedaljen har betydet for prinsesse Nathalie, Andreas Helgstrand og Anne van Olst.

    Magasinet fortæller i tv-klip, tekst og billeder historien om en række af Danmarks største sportsprofiler, ligesom du kan gå på opdagelse i de mest markante begivenheder, der har præget udviklingen af dansk elitesport.

    At det har været sin sag at udvælge de største sportslige højdepunkter fra de sidste 25 år, indrømmer Team Danmarks formand, Carl Holst gerne – for der er mange at tage fra: ”Danske atleter har leveret en perlerække af store oplevelser og flotte sportslige præstationer siden Team Danmarks start. Og i magasinet giver vi et udpluk af de allerstørste. Men det har været utroligt svært. I de 25 år, Team Danmark har stået med ansvaret for udviklingen af dansk eliteidræt, har danske atleter leveret mere end 1800 toppræstationer ved EM, VM og OL,” siger Team Danmarks formand.

    ”Team Danmarks første 25 år har været intense, for elitesporten har taget et kæmpe skridt fra den spæde start i 80’erne til i dag, hvor teknologi, videnskab og et professionelt støtteapparat er en forudsætning for at komme i nærheden af internationale topresultater. Normalt kigger vi fremad i Team Danmark, men jubilæet har været en oplagt mulighed til at se tilbage på den kolossale udvikling i international elitesport og nyde de store præstationer, vi har været en del af,” siger Carl Holst. Lanceringen af magasinet er startskuddet på en række jubilæumsaktiviteter, der løber frem til 19. december, hvor det præcis er 25 år siden, den første lov om eliteidræt blev underskrevet.

    Kilde: JBK

    Share |


    Kommentar

    Du skal være logget ind for at kommentere nyheder.
    Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »