Hestesøgning

Udstyrsmarked

Dine annoncer

Brugernavn:

Kodeord:

Gem
  • Glemt kodeord?
  • Opret brugernavn gratis!
  • 08-10-09 Shows: Startskud til JBK

    Shows: Startskud til JBK

    Alle sejl bliver sat til, når JBK Horse Shows åbner dørene for FEI World Cup-stævne i Odense fra 8 til 18 oktober 2009.

     Af Kaae, 8. oktober 2009 kl. 09:40.  Galleri | Send artikel | Print artikel

    Anky van Grunsven / Kit Houghton - FEI



    Alle sejl bliver sat til, når JBK Horse Shows åbner dørene for FEI World Cup-stævne i Odense fra 8 til 18 oktober 2009.

    World Cup-stævnet byder på springning og dressur i verdensklasse, hingsteshow, auktioner og temadage med masser af oplevelser for heste-entusiaster på alle niveauer. Kort sagt et overflødighedshorn af oplevelser.

    JBK Horse Shows byder på springning og dressur i verdensklasse fra 14. til 18. oktober, når danske og internationale topryttere indtager ridebanerne i Odense Congress Center, hvor der blandt andet dystes om vigtige World Cup-point i dressur.

    Danmarks største ridestævne byder på et væld af oplevelser for heste-entusiaster på alle niveauer. Udover springning og dressur i verdensklasse byder JBK Horse Shows også på hingsteshow, auktioner og championater. Herudover er de sidste tre dage af stævnet delt op i temadage med et væld af oplevelser. Fredag d. 15. oktober er der avlerdag, d. 16. oktober sætter Nordea lørdagen i familiens tegn, mens søndag d. 17. oktober er centreret om Grand Prix’en.

    JBK Horse Shows har besluttet, at endnu flere danske ryttere end tidligere skal have chancen for at ride i de flotte omgivelser i Odense Congress Center. Derfor er stævnet nu udvidet til at omfatte to weekender, så også ryttere på LA/MB-niveau også får muligheden for at ride i Odense. Derfor slår JBK Horse Shows dørene op allerede i morgen d. 8. oktober.

    World Cup-stævnet starter med et et- og tostjernet internationalt springstævne fra d. 9. til 11. oktober i den ”lille arena”. Herefter byder d. 12 og 13. oktober på et nationalt springstævne for kategori I og II ponyer samt heste på LA/MB- niveau. De 15 – 20 bedste ponyer og heste i MB-klasserne kvalificerer sig til finalerne, der afvikles under det internationale stævne den følgende weekend.

    Fredag d. 15. oktober står i avlens tegn i Odense, hvor der bliver rigtigt meget at se på for besøgende med interesse for avl og opdræt. Dagen byder på finalen i den trestjernede dressurkonkurrence Grand Prix Special, mens der sideløbende afvikles springklasser i den anden arena. Der vil også være finaler i dressur-championatet, hvor morgendagens stjerner, de bedste af de bedste ungheste, vises frem. Senere på dagen vil der være hingsteshow med tophingste fra udvalgte hingstestationer, og fredagen afsluttes med en auktion over udvalgte føl og rideheste.

    Lørdag d. 16. oktober er der Nordea familiedag ved JBK Horse Shows. Her er der planlagt flere aktiviteter for børnefamilierne såsom bugtaler, western-ridning og autografer fra Tina Lund. Rent sportsligt bliver der gang i begge haller med shows og konkurrencer, blandt andre trestjernet dressur og flere spændende springklasser.

    Søndag d. 17. oktober er den store Grand Prix dag i Odense Congress Center. Her afvikles først Grand Prix-springningen i den trestjernede tour, og over middag dyster de bedste internationale dressurryttere om vigtige World Cup point og formidable præmier i Kür-klassen.

    Kilde: JBK

    Share |


    Kommentar

    Du skal være logget ind for at kommentere nyheder.
    Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »