Hestenyheder

Hestesøgning

Udstyrsmarked

Dine annoncer

Brugernavn:

Kodeord:

Gem
  • Glemt kodeord?
  • Opret brugernavn gratis!
  • 22-11-09 Dressur: Dressurfest på Vilhelmsborg

    Dressur: Dressurfest på Vilhelmsborg

    Lørdag var der indbudt til dressurfest på Vilhelmsborg med finale i DRIF Cup, første afdeling af Bundgaard Byg Cup, auktion over unghingste og meget mere.

     Af Rasmus Kaae, 22. november 2009 kl. 08:40.  Galleri | Send artikel | Print artikel

    Sune Hansen i Herning / Wiegaarden



    Lørdag var der indbudt til dressurfest på Vilhelmsborg med finale i DRIF Cup, første afdeling af Bundgaard Byg Cup, auktion over unghingste og meget mere.

    Flot start på lørdagen
    Tidlig lørdag morgen red de første dressurheste og ryttere på banen på Vilhelmsborg. Dagens første klasse var en Prix St. George sponseret af Ecco Sko A/S. Klassen blev overleget vundet af Blue Hors's berider Sune Hansen der indtog både 1. og 2. pladsen med henholdsvis Blue Hors Rush Hour og Blue Hors Leredeo.

    Finale i DRIF Cup
    Finalen i Dansk Ride-Instruktør Forening's Cup blev vundet af holdet fra Vestbirk Rideklub ved Skanderborg. Holdet bliver til dagligt trænet af berider Thomas D. Larsen fra AT Horses. Det vindende hold bestod af rytterne Anne-Mette Nørskov Nielsen, Gro Wejdling og Ninna Nielsen. Sidstnævnte, Ninna Nielsen red Midt-West Madonna til individuel sejr i anden afdeling af finalen med en score på 68,16 % knap 2 % bedre end andenpladsen.

    Bundgaard Byg Cup
    Første afdeling af Bundgaard Byg Cup blev redet onsdag aften inden Dansk Varmblods unghingste auktion. Vinder af 1. afdeling blev sidste års finalevinder - Sidsel M. Johansen og Schianto fra Aarhus Rideklub. Sidsel og Schianto satte konkurrenterne til dørs ved at opnå en score på 72,89 %. Anden pladsen gik til Lisbet Seirskilde Pedersen og Jonstrupgårdens Raneur fra Midtsjællands Rideklub og trejdepladsen gik til Sanne Henningsen og Atterupgårds Molberg.

    Flot afslutning
    Dagens sidste klasse var Grand Prix sponseret af DanGrønt. Ligesom dagens første to klasser blev denne også vundet af Sune Hansen - denne gang ridende på Blue Hors Romanov. Anden pladsen gik til Anna Kasprzak og Select Ecco mens tredjepladsen gik til Anne Troensegaard og Seduc.

    Share |


    Kommentar

    Du skal være logget ind for at kommentere nyheder.
    Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »