Et lille mobilt overvågningskamera, der kan sende billeder eller sms til en mobiltelefon direkte fra stedet, der overvåges, blev tirsdag hædret med Agromekprisen for øvrige produkter.
Det skete på Agromek-husdyr i MCH – Messecenter Herning.
Alulette Vision MMS Billedkamera er en trestjernet nyhed, som præsenteres af Alulette Vision Aps, Asperup.
Det kan anvendes til at forbygge tyveri fra for eksempel landbrugets dieseltanke. Og det kan bruges i produktionen til overvågning af kælvningsbokse, farestier eller hestebokse, fremhæver prisudvalget.
- Desuden er det billigt, og kræver blot et taletidskort. Og det kan sende besked eller billede til ens almindelige mobiltelefon uanset hvor man befinder sig. Kameraet kræver ingen fast installation, og er derfor let at flytte rundt efter behov.
To- og trestjernede nyheder blev i går vurderet nærmere af fire prisudvalg – for produkter til henholdsvis kvægbrug og svineproduktion, øvrige produkter samt en Energi- og Miljøpris. Udvalget bestod af landmænd og andre brugere. Priserne er tildelt nyheder, som ifølge prisudvalgene kan få størst betydning i praksis.
Opret et brugernavn på Hestebasen.com helt gratis »