Den franske travhest Jag de Bellouet, der de to seneste år har vundet verdens mest eftertragtede løb, Prix d'Amerique, er blevet frataget dette års sejr, efter der er blevet kostateret brug af doping.
Dyrlæger har fundet stoffet tolfenamic, der er smertestillende og står på den forbudte liste. Jag de Bellouets træner, Christoph Gallier, bliver der ikke rejst sag mod.
Ved begge sine sejre henviste Jag de Bellouet svenske Gigant Neo til andenpladsen. Nu er Gigant Neo udråbt som vinder i 2006.
Jag de Bellouet, der er ni år, har i sin karriere hidtil indløbet mere end fire millioner Euro. Det er rekord.
(Foto: Jag de Bellouet)